|
Skemaet nedenfor (pdf-fil) viser
bedømmelsesforløbet trin for trin samt farverne på de forskellige bånd
og rosetter, der uddeles i løbet af bedømmelsen i de forskellige
klasser. Oftest bedømmes hvalpe af begge køn først. Derefter bedømmes hannerne og
så tæverne i klasser efter alder og tidligere opnåede prøver og
championater. De to køn mødes først i konkurrencen “Bedst i racen (BIR)”.
Hvalpeklassen (uofficiel klasse) er for hunde fra 6-9 måneder.
Juniorklassen er for hunde fra 9-18 måneder. Hunde anmeldt i
juniorklassen konkurrerer ikke om CACIB (certifikat til det
internationale udstillingschampionat).
Mellemklassen er for hunde fra 15-24 måneder.
Åben klasse er for hunde, der er mindst 15 måneder.
Championklassen er for hunde, der inden udstillingen allerede er
blevet national eller international champion. I championklassen er
minimumsalderen 15 måneder.
Veteranklassen er for hunde over 8 år. Hunde, der er tilmeldt
veteranklasse, kan ikke tildeles CACIB.
Der konkurreres derudover også i avlsklasse, hvor en han eller
tæve stiller med 4 stk. afkom, samt i opdrætsklasse, hvor hundene
stiller i grupper af 4 hunde af samme race fra samme opdrætter. I avls-
og opdrætsklasse kan der tildeles HP (hæderspræmie) til klasser
af høj kvalitet.
Hundene bliver
bedømt i rækkefølge efter katalognummer.
For hver enkelt hund foretages først en kvalitetsbedømmelse. Der kan
tildeles følgende kvalitetspræmieringer:
EXCELLENT (fortrinlig) tildeles en hund, som kommer meget tæt på
den ideelle standard for racen, som fremvises i fortrinlig kondition,
har et harmonisk, velafbalanceret temperament og er af høj klasse.
Hundens fremragende racemæssige egenskaber tillader at ubetydelige fejl
kan ignoreres. Hunden skal have tydeligt kønspræg.
VERY GOOD (meget god) tildeles en hund, som besidder sin races
typiske træk, som har velafbalancerede proportioner og er i god
kondition. Mindre fejl kan tolereres, men ingen væsentlige anatomiske
fejl. Denne præmiering kan kun gives til hunde af høj kvalitet.
GOOD (god) tildeles en hund, som er racetypisk, men har tydelige
fejl i forhold til racens standard.
SUFFICIENT (tilstrækkelig) tildeles en hund, som svarer
tilstrækkeligt til racens standard dog uden at besidde de generelt
ønskede egenskaber, eller hvis fysiske tilstand er mangelfuld.
Der kan endvidere gives CANNOT BE JUDGED eller DISQUALIFIED.
CANNOT BE JUDGED (kan ikke bedømmes) betegner, at dommeren ikke kan
afgøre, hvilken præmiegrad hunden fortjener.
DISQUALIFIED er en diskvalificerende betegnelse og gives til
hunde, som har anatomiske, typologiske eller psykiske fejl.
Inden for hver klasse deltager hundene
fra den bedste kvalitetsgruppe (Excellent) i konkurrencebedøm-melser,
hvor de bedste placeres som 1., 2., 3. og 4. vinder og modtager
henholdsvis et rødt, blåt, gult eller grønt bånd. Hvis mere end 4 hunde
har fået Excellent, placeres disse også, men de modtager intet bånd.
Dommeren kan tildele CK (championkvalitet) til de hunde, hvis
kvalitet han/hun finder høj nok. Alle hunde, der har fået tildelt CK,
går videre til Bedst i Køn klassen.
Under bedømmelsesforløbet uddeles der certifikat, som er et trin
på vejen til det danske championat. Der tildeles også
Reserve-certifikat, som i visse tilfælde kan træde i stedet for
certifikatet.
Der tildeles Klubcertifikat (klubudstillinger) til vinder af
champion-klassen, hvis vinder ikke i forvejen er klubchampion. Fire
klubcertifikater fører frem til titlen Klubchampion.
Der tildeles Juniorklubcertifikat (klubudstillinger) til vinder
af junior-klassen, hvis vinder ikke i forvejen er klubchampion. Tre
klubcertifikater fører frem til titlen Juniorklubchampion.
Der kan endvidere tildeles CACIB (Internationale
udstillinger), som fører frem til hundens internationale championat
eller Reserve-CACIB, som i visse tilfælde kan træde i stedet for
CACIB’et.
Trin for trin skrider bedømmelsen frem, til man når hen til konkurrencen
om at blive “Bedst i racen” (BIR) og “Bedst i modsat køn”
(BIM), hvor der kun er få hunde tilbage. Den hund, der bliver “Bedst
i racen”, går videre til eftermiddagens gruppefinaler i store ring
(Internationale udstillinger), hvor hunde af forskellige racer - men af
samme gruppe - mødes. Vinderne af de 10 gruppefinaler går til sidst
videre til konkurrencen om “Best in Show” (BIS), hvor
udstillingens bedste hund kåres.
Præmieringsbånd og rosetter
Efter enhver bedømmelse og konkurrence udleveres der i alle klasser
bånd, hvis farver angiver opnåede præmieringer/placeringer som følger:
Særdeles lovende (hvalpeklasse):
▪▪▪▪▪
Lovende (hvalpeklasse): ▪▪▪▪▪
Mindre lovende (hvalpeklasse):
▪▪▪▪▪
Racens bedste hvalp: ●●●●●
Excellent: ▪▪▪▪▪
Very Good: ▪▪▪▪▪
Good: ▪▪▪▪▪
Sufficient: ▪▪▪▪▪
Disqualified: ▪▪▪▪▪
Cannot Be Judged: ▪▪▪▪▪
CK (championkvalitet):
▪▪▪▪▪
HP (hæderspræmie - avls- og opdrætsklasse):
▪▪▪▪▪
1. vinder: ▪▪▪▪▪
2. vinder: ▪▪▪▪▪
3. vinder: ▪▪▪▪▪
4. vinder: ▪▪▪▪▪
Dansk certifikat (CAC):
▪▪▪▪▪▪▪▪▪▪
Internationalt certifikat (CACIB): ▪▪▪▪▪
Reserve-CACIB: ▪▪▪▪▪
Dansk championat: ▪▪▪▪▪▪▪▪▪▪
BIR (Bedst i racen): ●●●●●●●●●●
BIM (Bedst i modsat køn): ●●●●●●●●●● |