|
Chowen tilhører en af verdens ældste
hunderacer. Den har eksisteret i 3.000
- 4.000 år og ud fra de første tegninger og statuetter af racen
kan man se, at chowen allerede dengang var i besiddelse af
racens unikke kendetegn, de styltede bagben og den blå tunge.
Racen har kun undergået ganske små forandringer siden da - I
modsætning til de fleste andre racer, der er designet i de
sidste 100-150 år.
I det 10. århundrede f.Kr. blev
racen omtalt som barbarernes mærkelige hund. Da de
invaderede Kina fra Centralasien.,
fortæller overleveringer, at de medbragte et større antal
løvelignende hunde med sorte tunger. Det er disse hunde, der er
omtalt i de tidlige kinesiske nedskrivninger, som tatarhunde
eller "man-kou" (barbarernes hund). Tatarhundene blev fundet
"værdige til at følge mennesket" og blev højt værdsat i forhold
til andre dyr. De har fulgt nomadefolkene i det uvejsomme terræn
i det gamle Centralasien og racen er da også en nøjsom hund, der
har kunnet leve af det lidt, der fandtes og fortsat findes i de
områder.
At
hunden måtte følge sit folk i disse bjerg- og steppeegne har
efter al sandsynlighed også skabt racens specielle
bagbenskonstruktion med meget lille vinkling, der har gjort den
i stand til at stå godt fast på et kuperet terræn ligesom
bjerggederne. Ydermere har bagbenskonstruktionen gjort racen
i stand til at følge sin herre kilometer efter kilometer ud
over stepperne,
ganske simpelt ved at bevæge bagbenene som et pendul, i stedet
som andre racer vha. fraskub. Hvilket kræver et minimums forbrug
af kalorier.
I sin oprindelse er det ikke en kinesisk hund. Formodentlig
stammer den fra Mongoliet og Centralasien. Navnet chow chow har
sandsynligvis sin herkomst fra ordet "chaou", som betyder hund
af stor styrke, eller fra "tshau", navnet på førende kinesiske
handelsmænd. Varerne fik navnet chow chow på pidgen engelsk, og
det blev måske senere hæftet sammen med hunde fra Kanton, altså
en kinesisk hund.
I de tidligste tider har den tjent de kejserlige dynastier,
adelen og storkøbmændene. Man ved at en Tang-Kejser ejede 2.500
chower, der blev trænet og passet af en stab på mere end 10.000
mennesker. Disse hunde blev brugt til sport og til jagt. Chowen
har også været anvendt som tempelhund, hvor den, med sit
skræmmende udtryk og den blåsorte tunge, skulle holde onde ånder
væk.
Som man kan se af ovenstående, var chowen en ophøjet hund, som
tilhørte den besiddende klasse. Verdenshistorien har vist, at
samfund hele tiden ændres; kulturer forfalder og nye opstår.
Sådanne forandringer indtraf også i Kina, og chowens eksistens
kom i en faretruende situation. Der var simpelthen ikke mad nok
i Kina til også at fodre hundene. Takket være buddhistiske munke
overlevede chowen og andre asiatiske racer dog hungersnøden.
Disse munke betragtede chowen som et religiøst væsen, og i et
afsides liggende kloster, bevarede og opdrættede de racen med
stor dygtighed. Der findes beviser på, at man allerede dengang
havde fortegnelser og store anetavler på opdrættet. Hundene blev
avlet efter fastlagte principper og århundreders gamle
traditioner - ikke ualmindeligt for asiaterne også i andre
sammenhænge, men på den tid fuldstændig ukendt i andre dele af
verden.
I nyere tid har chowen været anvendt som jagt- og vagthund, samt
slæde- og skibshund. Pga. de kriser, politiske såvel som
naturkatastrofer, der har været i Kina i vor tid, har det ikke
været muligt for hundeelskere, at
dyrke deres interesse. Det var meget dyrt at holde hund og
som hovedregel ikke ønsket af regeringen. Der lader dog til at
være en opblødning på området nu og kineserne viser interesse
for bevaring af deres ældgamle racer - heriblandt også chowen.
I året 1780 finder man i et brev de første officielle
beskrivelser af et par chower hjembragt fra Kanton til England.
Noget egentligt opdræt fik man ikke ud af disse importer. Flere
hunde endte i zoologiske haver, hvor de blev udstillet under
betegnelsen "vilde hunde fra Kina". Og der var vitterligt tale
om vildhunde, der ofte måtte fodres, som man i dag fodrer løver
og tigre i zoologiske haver.
Det var først efter 1880, chowen blev populær i England. Først
og fremmest fordi Dronning Victoria i 1895 syntes, hunden var så
særpræget, at hun holdt én i bur på Windsor Castle. Dronning
Alexandra var senere aktiv udstiller af chower. Dette gav stødet
til at adskillige opdrættere begyndte at interessere sig for
racen, og det medførte nye importer. At Prinsen af Wales også
faldt for racen og endog også gik på hundeudstilling med sit
eksemplar, skabte kun endnu mere interesse for den særprægede
asiat.
Den korthårede chow chow kom til Europa (England) i 1892. Den er
i dag ikke nær så udbredt som den langhårede, men i Danmark gør
flere opdrættere et stort arbejde for at bevare denne variant og
den bliver mere og mere populær.
I 1895 blev den engelske chow chow klub oprettet, og det som den
første specialklub i verden for chow chow. På klubbens første
specialudstilling deltog ikke færre end 54 chow chower. De
første pionerer var Markisen af Huntley med frue, Lady Granville
Gordon, hvis datter Lady Faudel Phillips grundlagde Amwell Chow
Chows, Grevinde Howe, Baronesse Burton, Greven af Kilmorey og
mange andre engelske notabiliteter.
Siden har racen bredt sig til store dele af Europa og USA. I
1946 blev den første chow chow kennel (Pa-Jo) startet i Danmark.
Det danske opdræt var dengang hovedsageligt baseret på de
svenske linier, indtil Kennel Zoto, en anden pionér, importerede
de første hunde fra Holland og England.
Dansk Chow Chow Klub blev grundlagt i 1972 med Bill Rasmussen,
Kennel Danehof, som en af grundlæggerne og omkring 1990, da chow
chowen toppede i popularitet, var klubben oppe på ca. 1.200
medlemmer. I dag ligger medlemstallet på knap 500, men der
findes i medlemskartoteket stadig personer, der har været med
siden klubbens spæde start.
I klubbens velmagtsdage blev der født op imod 300 chow hvalpe om
året. Til sammenligning har gennemsnittet de seneste år
ligget lige omkring 100, så
racen må i dag siges at være en lille i Danmark.
Lis Taul |
