Udvalget arbejder for fremme af kendskabet til specifikke sygdomme indenfor chow chow gennem indsamling af oplysninger, der bearbejdes statistisk og løbende informeres ud til klubbens medlemmer gennem klubbens blad.

Gennem indhentning af viden og formidling af samme, håber vi, at kunne bedre chow chow'ens sundhedstilstand over tid.

• Klik på navn for at sende mail
• Hold din curser (mus) over navn for at aflæse mailadressen nederst i venstre hjørne i browser vinduet.
   

Løbende projekter:

Opbygning af Sundhedsregister:

Som et led i bestræbelserne på at forbedre vor races sundhedstilstand har sundhedsudvalget i juli måned 1999 oprettet et sundhedsregister.

Registeret varetager ajourføring af frivilligt indberettede oplysninger på de enkelte hunde, og indrapporteringen bør ske, inden hundene indgår i avl, ligesom der løbende skal ske rapporteringer, hvis der er ændringer i de indsendte oplysninger.

Ved at deltage aktivt i dette projekt, vil denne gruppe opdrættere og ejere være medvirkende til at øge kvaliteten af opdræt i kraft af større viden om racen og om den enkelte hund, og i kraft af erkendelse og bevidstgørelse af problemerne i racen.

Formålet med denne videnbank er bl.a. at man som opdrætter eller hvalpekøber kan indhente oplysninger i forbindelse med valg af avlsdyr/forældredyr, samt få nogle fakta på bordet omkring vor races sundhedstilstand frem for den ammestuesnak, vi ofte hører rundt omkring. Derfor bliver materialet bearbejdet statistisk og resultaterne vil blive bragt med uddybende forklaring i klubbladet, efterhånden som vi får materiale nok.

Der vil ligeledes løbende i klubbladet blive informeret om, hvilke hunde, der nu er på listen, ligesom der på disse sider er en total oversigt over tilmeldte hunde, samt angivelse på hvalpelisten af, hvilke forældredyr der er indberettet til registeret. Hvalpe efter indberettede forældredyr kommer GRATIS på klubbens hvalpeliste.

Oplysningsskema til sundhedsregisteret sendes til Peter L. Jensen.
 

De sygdomme, vi særligt har opmærksomheden på er: HD, AD, entropion, ledbåndsskader/ korsbåndslæsioner og eksem. Klik på sygdommen og læs en beskrivelse på Net-dyredoktor.

Parringsregister: 

Det, vi ønsker af projektet, er at få et overblik over gennemførte parringer og problemer i forbindelse med fertilitet, graviditet og fødsel. Dette projekt blev effektueret d. 1. juli 2001, hvor samtlige opdrættere efter et tillæg til klubbens love bliver forpligtiget til at indberette oplysninger om gennemførte parringer, hvordan hunden er parret og hvad der er kommet ud af det? Får hunden hvalpe? - i bekræftende fald hvor mange har overlevet og har der været nogle komplikationer eller defekter på hvalpene?

Alt dette materiale vil blive samlet og så får vi se, hvad der kommer ud af det. Vi har i første omgang kontaktet KU Life for at finde ud af, om vi har nogle generelle problemer og hvad vi evt. kan gøre ved dem, så vi sikrer et sundt og naturligt opdræt for fremtiden. Ligesom vi, som med de øvrige tiltag, vil offentliggøre resultaterne løbende i klubbens blad, så vi alle kan tage det til efterretning.

Dette tiltag er ment som en fremtidig hjælp til racen, og til få klarhed over, hvor evt. fertilitets-problemer måtte gemme sig.
 

VIGTIGT!

Skema til parringsregistrering sendes til Charlotte Jensen.

Første kort, A, returneres senest 8 dage efter parring.

Sidste kort, B, returneres, når hvalpene er 3 uger gamle. Også når tæven går tom.

Har din hanhund parret en udenlandsk tæve, er det din pligt, som hanhundeejer, som minimum at indsende kort A med oplysninger om selve parringen.

DNA-test:

En stor del af chow chow klubbens opdrættere og enkelte chowejere har deltaget i et projekt (påbegyndt i 2001) på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole (KVL), hvor Dyrlæge Helle Friis Prochowsky ville at klarlægge, hvad den genetiske variation er for forskellige racer vha. DNA-test.

DCCK har et eksemplar af den færdige rapport og Helle Friis Prochowsky har skrevet en artikel til klubbens blad, så vi alle kan se, hvordan det står til med vores effektive population.

Efterskrift:

Efteråret 2003 - Undersøgelsen er nu afsluttet og viser, at vi absolut ikke har problemer med for indavlede hunde. På trods af, at vores race efterhånden ikke er så stor, har vi formået at holde en stor genetisk variation. Det er naturligvis vigtigt, at vi til stadighed holder øje med, at vi ikke alle bruger de samme hanhunde til vores tæver.

Rundspørge til dyrlæger omkring chowen sundhedstilstand med speciel fokus på ledbånd:

Primo marts 2002 er der rundsendt spørgeskema til de største af landets dyreklinikker, hvor vi beder dem svare på en række spørgsmål omkring deres opfattelse af chowens generelle sundhed og i særdeleshed omkring deres holdning til chowens ledbåndsskader. Vi hører ofte, at chowen har store problemer med ledbåndene pga. de stejle bagben. En påstand, der savner videnskabeligt grundlag, men ikke desto mindre efterhånden opfattes som sandheden i visse kredse. Og ofte hører vi i argumenteringen, at det jo er de danske dyrlægers opfattelse, så derfor må det naturligvis være korrekt. Med vores undersøgelse vil vi forsøge at finde frem til, hvad dyrlægerne egentlig mener - det er nemlig til dato ikke lykkedes os at se evt. resultater af tidligere undersøgelser.

Spørgeskemaet er rundsendt til godt 50 klinikker spredt over det ganske land - og resultatet vil foreligge primo april.

Efterskrift:

Nu er vi efter den 1. april 2002 og desværre var dyrlægerne ikke så gode til at svare tilbage, som vi havde håbet på. Så vi kan ikke få en klar tilkendegivelse af "Den danske dyrlæges" holdning. Til gengæld har vi fået mange gode råd med på vejen og en masse ros for initiativet af dem, der har valgt at svare os.

Fup og fakta om ledbåndsskader:

Efter i flere år at have kæmpet med usaglige argumenter i diskussionen om, at vores races stejle bagbenskonstruktion skulle forårsage ledbåndsskader, er det endelig lykkedes at finde én, der finder problematikken så interessant, at han vil forsøge at klarlægge området.

Igen er det KVL, der er inde i billedet, hvor Specialdyrlæge Jens Arnbjerg sammen med en sidste års studerende har allieret sig med førende eksperter fra genteknologisk, klinisk og ortopædisk afdeling, så de i samarbejde kan finde ud af, hvad der er fup og hvad der er fakta omkring ledbåndsskader i knæleddet.

Vi håber på, at det kan munde ud i en avlsvejledning, så vi over tid kan hjælpe vores race af med problemet, mens vi stadig bevarer den for racen så karakteristiske bagbenskonstruktion.

Det har ikke været noget problem at finde de 50 chower, som undersøgelsen krævede. Mange medlemmer har stillet både tid og til tider også lang transport til rådighed i denne gode sags tjeneste.

Efterskrift:

Juni 2003 - Afhandlingen omkring ledbånd er afsluttet. Desværre kom vi ikke årsagen til de mange ledbåndsskader nærmere, men vi fik klarlagt, at der er overvejende sandsynlighed for at årsagen ikke skal findes i den stejle bagbenskonstruktion. Det går fint i spænd med vores iagttagelser og undersøgelsen viste faktisk, at gruppen med de mindst vinklede bagben rent faktisk havde færre ledbåndsskader end de med de mere vinklede ben.

Håndboldspillere er også meget plaget af ledbåndsskader og det nyeste i træningen er, at de skal udføre deres finter med strakte ben. I modsætning til tidligere, hvor især pigerne lærte at bøje knæene under finter. Der forventes et stort fald i ledbåndsskader hos håndboldspillere med denne ændrede praksis.

Mai Brit Tørngrens eksamensopgave kan nu bestilles på bibliotek.dk

Vi fortsætter med ledbåndsskaderne:

Januar 2005 - Endnu en studerende har taget tråden op i klarlægningen af problematikken om forekomsten af ledbåndsskader hos vores race.

Genteknologisk Institut på KVL har en speciale studerende, der vha. materialet fra sidste undersøgelse og indkaldelse af yderligere beslægtede chower, har taget tråden op. Specialdyrlæge Helle Friis Prochowsky er vejleder og genteknologiske undersøgelser vil forhåbentligt vise, om tendensen til ledbåndsproblemer er arvelig for racen eller om det rammer mere tilfældigt.

Efterskrift:

Oktober 2005 - Det lykkedes ikke denne gang, at føre plausibelt bevis for, at ledbåndsskader hos chow chow er en arvelig lidelse, da resultatet af undersøgelsen ikke entydigt kunne fastslå, at der er tilfældet. Vi anbefales dog indtil videre alligevel at udelade chower med ledbåndsskader fra avlen.

At resultatet ikke er entydigt skyldes hovedsageligt, det ikke indenfor den afsatte tid, var muligt at indsamle materiale nok fra de udvalgte individer, der jo nødvendigvis involverede en masse hvalpekøbere, hvor deres chow er deres kæledyr. Ikke alle kunne desværre se nødvendigheden af at skulle bruge tid på undersøgelsen og have deres hund til dyrlægen en ekstra gang.

Der er dog masser af materiale at bygge videre på, hvis en anden studerende har lyst til at gribe fat på sagen igen om måske 2 - 3 år.

Fup og fakta om spondylose:

Materialet fra ledbåndundersøgelsen har vist sig også at kunne bidrage med vigtig viden omkring spondylose. Igen er er det en dyrlægestuderende, der under vejledning af Specialdyrlæge Jens Arnbjerg, har afdækket problematikker omkring spondylose.

Man har i årevis været klar over, at boxeren er hårdt ramt af denne lidelse og har mere eller mindre tilskrevet boxerens høje aktivitetsniveau som hovedårsagen. Men i dette materiale, hvor chowen blev sammenlignet med schæferhunden, fandt man, at chowen, der jo er kendt for at være rolig og besindig og ikke farer rundt som en skolden skid, faktisk også er meget hårdt ramt af spondylose. Der ses forandringer i rygsøjlen, der er tidlige stadier til spondylose allerede fra to-årsalderen. To år tidligere end hos schæferhunden.

Vores race har spondylose - det er kendt. Men sikkert pga. det besindige temperament opdager man det ofte først, når chowen faktisk er kommet til skældsår og alder. At der er ledforandringer hos hunde ned til 2-års alderen er en overraskelse for de fleste.

Fertilitetsproblemer eller ikke:

Efter henvendelse til KVL, lykkedes det os at gøre dyrlæge Gry Brandt Boe-Hansen, adjunkt, interesseret i at undersøge reproduktionen hos vore chower. Vi har i længere tid haft indtryk af, at vores race får færre hvalpe end andre racer, som vi sammenligner os med. Kun omkring 50 % gennemførte parringer ender med hvalpe, og der kan være mange årsager til den lave drægtighedsprocent.
Vi har derfor fået KVL til at starte en undersøgelse, som i første omgang koncentrerer sig om tævehundens reproduktion samt data fra parringslisterne. Undersøgelsen baseres på spørgeskemaer, som kun ejere af tævehunde har udfyldt (gælder også ejere til steriliserede tævehunde, som tidligere har været anvendt/forsøgt anvendt til avl).
 

Du kan læse meget mere om projektet i Chow Chow nr. 1 - 2006.

Efterskrift:

November 2006 - Afhandlingen omkring fertilitet er afsluttet. Det var svært at få hunde nok med i projektet, da mange ting skulle falde sammen i forbindelse med løbetid og parring.

Signe Dideriksen konkluderer dog alligevel ud fra vores statiske materiale, at der insemineres alt for mange hunde og hvis vi vil have en højere drægtighedsprocent, må opdrættere stoppe med alle de hjemmeinsemineringer - som også DKK's etiske regelsæt foreskriver.

60+% af alle parringer gennemføres ved insemination - i enkelte dele af landet ligger det endnu højere. Parres hundene ved naturlig parring er succesraten 60%, mens den kun er 40% ved insemination. På chow-mødet d. 14. april 2007 vil der blive givet masser af gode råd til at gennemføre en naturlig parring. (Mødet blev aflyst pga. manglende tilslutning)

Chow Chow'ens sundhedstilstand PKS-gruppen:

”Man er kun sund, hvis man er smuk” i 2009 gik starten til DKK’s såkaldte PKS-arbejde. Forkortelsen står for Profilering, Kvalitet og Sundhed.
Alle specialklubber skal aflevere en rapport omkring deres races sundhedstilstand og anbefales at skele til de svenske RAS (Racespecifikke Avls Strategier). Der er ingen RAS for Chow Chow og vi må henholde os til data fra DCCK's sundhedsregister, der snart har ti år på bagen.
 

DCCK sendte i 2009 disse informationer i dette fortrykte skema til DKKs PKS-gruppe:

I 2011 kom så den svenske RAS, der kan læses her: